Forside Shop Design & Fablab Publikationer & Værktøjer Om Kids n' Tweens Log ind

Fernisering på Boxen 11. januar

11. januar kl. 10-11 holdes der fernisering på Engum Skoles nye virtuelle møde- og læringssted Boxen. Vi håber at se jer derude. Find Engum Skole her.

Boxen er et smukt designet ”megamøbel”, et videokonference-system, etableret som et rum i rummet i forbindelse med skolens bibliotek. Der er adgang til megamøblets indre via to skydedøre, og indenfor er der plads til ca. 20 elever, der kan sidde på en amfitrappe, forskudt fra hinanden, så alle kan se skærmen og blive set af kameraet, som optager videomødet og transmitterer til mødets modpart.

Boxen skal bl.a. bruges til at bygge bro mellem skole og erhverv. Eleverne på Engum Skole gennemfører projekter med lokale virksomheder og bruger Boxen til at holde videomøder med virksomhederne. Desuden kan elever sendes ud til virksomheden og rapportere hjem via videoforbindelsen i deres iPads.

Boxen er realiseret i et samarbejde mellem arkitekt Kari Moseng, Arkitektskolen Aarhus, Palmelund Inventarsnedkeri og konsulenterne Anders Høgsbro Holm og Mads Bo Kristensen fra Vejle Kommunes skoleforvaltning.

Praktisk info

Laboratorie: Arkitektur & Design
Dato 11.01.2013
Tid 10:00 - 11:00
Sted Engum Skole
Adresse Engumvej 79
7120 Vejle Ø
Se adresse på kort