Forside Shop Design & Fablab Publikationer & Værktøjer Om Kids n' Tweens Log ind

Den interaktive trampolin var en succes på Malmøkonference

Leg og Læring - Kids n´ Tweens Lifestyle deltog den 30. november på en stor nordisk konference i Malmø med den interaktive trampolin som case.

Konferencen ”Nordic Movement Solutions” var arrangeret af Nordisk Ministerråd, Nordisk InnovationsCenter og Mandag Morgen og havde oplægsholdere, udstillere og deltagere fra hele Norden.

Projekt ”den interaktive trampolin” var inviteret med som udstiller som et eksempel på, hvordan der i praksis arbejdes med udvikling af nye løsninger, der har til formål at gøre børn mere aktive.

Deltagelsen i konferencen var vellykket, med god eksponering for projekt Leg og Læring i såvel programmateriale, presse som på selve konferencen. Der blev etableret gode kontakter, og der var desuden stor interesse for selve trampolinen, hvor der på den ene dag blev målt i alt 6000 hop.

Den interaktive trampolin
Den interaktive trampolin er udviklet af PE-redskaber A/S og PlayAlive A/S i samarbejde med Syddansk Universitet. Udviklingen er foregået i Kids n´ Tweens laboratoriet Krop og Bevægelse, hvor udviklingsforløbet har været i gang siden foråret.

Ideen med den interaktive trampolin er at skabe et nyt koncept, hvor den traditionelle trampolinleg kombineres med interaktive spil og aktiviteter. En slags ”Trampolin version 2.0”, der motiverer til mere fysisk aktivitet og leg - og dermed fremmer bevægelsesglæde, motorik og sundhed hos børn.

Ved at indbygge en satellit i trampolinen bliver det muligt at lave forskellige ”playgames” som fx:

JumpCount, hvor antal hop tælles på en skærm.
ZoneJump, et spil hvor man samler point ved at hoppe i forskellige zoner.
MusicJumper, hvor forskellige zoner på trampolinen repræsenterer forskellige instrumenter.

Du kan læse mere om Trampolinprojektet og andre Leg og Læring udviklingsprojekter her på www.kidsntweens.dk