Forside Shop Design & Fablab Publikationer & Værktøjer Om Kids n' Tweens Log ind

Inspirationstur til Hamburg og Bremerhaven

Formidling og kommunikation til børn er det store fokusområde i laboratoriet for Turisme og Oplevelser.

I foråret afsluttede vi et udviklingsforløb med Egeskov, hvor personlig formidling var omdrejningspunktet. I de to nye udviklingsforløb, ”Konger og Dronninger på Koldinghus og i den syddanske region” samt ”mobile rollelege i Fredericia”, er der fokus på nye formidlingsmetoder og audiovisuel formidling samt formidling, hvor børn gennem antagelse af en anden identitet lærer om en attraktions historie.

De nævnte temaer er aktuelle for mange attraktioner i laboratoriet for Turisme og Oplevelser, herunder for deltagerne i udviklingsforløbene. Er emnerne også interessante for dig, er du velkommen til at tilmelde dig (se nedenfor).

Turen indeholder bl.a. besøg på følgende museer:

Deutsches Auswanderhaus
Årets museum i Europa i 2007. Kunne du emigrere til det forjættede land? Som besøgende får du en identitet på en fiktiv udvandrer. Gennem turen rundt i museet lærer du din persons skæbne at kende og bliver derved ført igennem udvandrernes historie. Afslutningsvist fortæller Aislinn Merz, Leitung Vertrieb om museet og dets visioner. 

Klimahaus Bremerhaven
Alle taler om vejret. Hvilke faktorer bestemmer klimaet? Find svaret på en fascinerende og moderne måde i Klimahaus. Nadja Tietjen, Pädagogik, fortæller om huset, deres visioner og arbejde med børn. Derpå besøg i udstillingen i grupper.

Museum für Kunst und Gewerbe
Museum für Kunst und Gewerbe i Hamburg er et ledende center inden for kunst, brugskunst og design. Her tager vi udviklingsforløbet  ”Konger og dronninger på Koldinghus og i den syddanske region” kærligt under behandling. Foredrag ved Niels Jockel, Leiter der Kunst og Design Vermittlung.

Se online program, betingelser og tilmelding her: http://ipaper.ipapercms.dk/Syddanskturisme/lolvidenstur/