Forside Shop Design & Fablab Publikationer & Værktøjer Om Kids n' Tweens Log ind

Vandrerhjemmet i børnehøjde

Sæt kryds i kalenderen: tirsdag 30. april præsenteres Kids n' Tweens udviklingsprojekt Vandrerhjemmet i børnehøjde på et afslutningsarrangement i Givskud Zoo.

Projektpartnerne har arbejdet med at gøre vandrerhjemmene i Givskud og Vejle mere attraktive for ferierende børnefamilier. Arrangementet henvender sig til vandrerhjem, hoteller og andre aktører i turistbranchen, der præsenteres for de afsluttende resultater af udviklingsarbejdet, bl.a. nyindrettede værelser og fællesarealer med særlige aktiviteter for børnefamilier.

Der bliver desuden inspirerende indlæg fra:

- Sigurd Barrett, entertainer, komponist og forfatter
   Om at skabe gode børneoplevelser.

- Anette Therkelsen, forsker ved Institut for Kultur og Globale Studier, AAU
   Om børnefamiliers feriemønstre

- Karen Hvidtfeldt Madsen, forsker ved Institut for Kulturvidenskaber, SDU
   Om børns rolle i nutidens familier

- Jette Sørensen, vandrerhjemsleder på Danhosten Givskud Zoo
   Om at være partner i udviklingsprojektet og fordele ved at inddrage børn i idéudviklingsfasen

- Maria Lottrup, Projektleder, VisitVejle
   Om udviklingsprojektets forløb og anvendte metoder til inddragelse af børn

Tilmeld dig her.

Sidste frist for tilmelding er onsdag 24. april. Arrangementet er gratis.