Forside Shop Design & Fablab Publikationer & Værktøjer Om Kids n' Tweens Log ind

Reception og netværksarrangement

Spinderihallerne afholder reception og byder på et glas vin, en pindemad og et eksemplar af bogen i forbindelse med udgivelsen af publikationen Creators Room.

Du kan møde nogle af partnerne i projektet, Palmelund Inventarsnedkeri og base it og høre om deres erfaringer, få et gratis eksemplar af publikationen og se filmen om indretningskoncepterne.

Rum til leg og netværk
Vi "powernetværker" i en legende workshop, hvor du kan møde en masse af de andre deltagere, skabe nye spændende kontakter og får deres perspektiv på leg og rum.

Det er gratis at deltage, men tilmelding er påkrævet senest tirsdag d. 25. september. Du kan tilmelde dig her.

Arkitekturens Dag
Fra kl. 14.30 vil der være mulighed for at deltage i Arkitekturens Dag, hvor temaet er ”Hverdagsarkitekturens værdier og muligheder”.
Der vil være foredrag ved bl.a. Pernille Stensgaard, journalist på Weekendavisen og Nille Juul-Sørensen, direktør i Dansk Design Center.

Spinderihallernes huskomponist Erling Hjernø vil sammen med arkitekt David Solhøj give en mini-koncert og vise, hvad der kan komme ud af fantasi og moderne computerteknologi i ”Når lyd bliver til form”. Resultatet bliver både til at høre, se og føle på, og gæsterne får også et indblik i processen bag værket, der er blevet til i Spinderihallernes prototypeværksted.

Se programmet her.