Forside Shop Design & Fablab Publikationer & Værktøjer Om Kids n' Tweens Log ind

Rum til børn – ny publikation om kunsten at ramme legen ind

Ny publikation”Creators Room - hvis rummet er på tværs, bliver pædagogikken på trods” om indretningen af rum til børn i daginstitutioner udgives 1. oktober af Kids n’ Tweens.

I publikationen viser pædagoger, indretningseksperter og håndværkere nye måder at indrette på med respekt for børns udviklings- og udfoldelsesmuligheder.

To daginstitutioner i Odense, Carls Børnehus og Børnehuset Bjørnemosen, har åbnet dørene og ladet eksperterne eksperimentere med at afskærme flere mindre rum i det store rum. Med halvvægge og niveauforskelle er der skabt rammer, hvor lege uforstyrret kan udvikle sig. Og selv om der kun er tale om forsøg og førsteudkast til nyt inventar af billige naturmaterialer, melder daginstitutionerne positivt tilbage om roligere og gladere børn, bedre trivsel generelt og lavere sygefravær blandt personalet.

Publikationen vil snarest kunne bestilles her på www.kidsntweens.dk.

Du kan hente en digital version af publikationen her (pdf)