Forside Shop Design & Fablab Publikationer & Værktøjer Om Kids n' Tweens Log ind

Lillebælt Waters

Kids n’Tweens projektet ”Lillebælt Waters” blev testet hen over sommerferien, da 109 børnefamilier indtog Middelfart for at afprøve den nye leg og læringdestination, som er skabt i samarbejde mellem en række hoteller og virksomheder i Lillebæltområdet og Middelfart Kommune.

Lillebælt Waters har udviklet oplevelser i 4 kategorier: Do Water, Do Local food, Do Nature og Do City at sea. Familierne har blandt andet kunne prøve kræfter med hvalsafari, snorkling, undervandsjagt, træklatring, mountainbike, lave sin egen chokolade og komme på guidede ture på Hindsgavl halvøen. Konceptudviklingen har taget afsæt i hvad de såkaldte firstmovers ønsker sig af deres ferieoplevelser, for på den måde at være på forkant med den generelle udvikling inden for turismeområdet.

”Studiet af de fremtidige, danske børnefamiliers ønsker til ferie i Danmark er fleksibilitet og frihed til selv at sammensætte ferien. De vægter de autentiske oplevelser og fordybelse i det lokale område højt. Den aktive livsstil forlænges til ferien, og oplevelser i naturen i fællesskab med familien er i fokus. Oplevelserne skal adskille sig fra det de normalt kan opleve og hvor læring er en implicit merværdi. I alle vores oplevelser i Lillebælt Waters har vi prioriteret læring blandt andet i form af historien, naturen, dyr og fauna i området.” forklarer projektleder og Turistchef Anette Werenskiold.

Hovedparten af de adspurgte testfamilier har haft nogle gode dage i selskab med ”Lillebælt Waters”. En af gæsterne, Lisbeth Wilger, beskriver det således: ”Efter tre dage med ”Lillebælt Waters” har jeg kun tilbage at sige: Spies go home… her er der virkelig ferie du ikke vil hjem fra”.

Samarbejdspartnerne vil arbejde videre med gæsternes feedback: ”Vi syv forretninger kan nu sætte os ned til efteråret og sige hvad lærte vi af det her og hvordan skal vi gribe næset år an” konkluderer Uffe Johansen, direktør på Hindsgavl Slot. Blandt andet lægger gæsternes feedback op til at partnerne videreudvikler hjemmesiden og det tilhørende bookingsystem.

Du kan se film om Lillebælt Waters her: http://www.youtube.com/watch?v=Nta2YA9ZNGk
eller læse mere her http://www.kidsntweens.dk/idd123.asp