Forside Shop Design & Fablab Publikationer & Værktøjer Om Kids n' Tweens Log ind

Publikation om kommunikation med børn kan nu bestilles

Spinderihallerne udgiver som et delresultat af projekt Kids n’ Tweens publikationen ”Kommunikation med børn: - Leg, læring og medier i et produktperspektiv”, hvor læseren kan finde et bredt udvalg af både teoretiske og praktiske artikler, der belyser det komplekse krydsfelt mellem børnekultur, læring, design og medier.

Publikationens artikler tager primært udgangspunkt i gennemførte samarbejder mellem børn, virksomheder, daginstitutioner, skoler, museer og vidensinstitutioner om at udvikle fysiske modeller af nye produkter eller oplevelser. Mange af modellerne blev præsenteret på symposium i Spinderihallerne 9. februar 2012 og udstilles i Spinderihallerne igen fra slutningen af september.

Emnerne i publikationen er inddelt efter tre overskrifter:

Læring i en digital tidsalder
Børn som forbrugere og samarbejdspartnere
Fortællingens kraft

Spinderihallernes håb er, at publikationen kan bidrage til både ny teori og praksis i kommunikationen med børn og til udvikling af nye produkter, der kan understøtte børns kultur og læring. Forfatterfeltet er bredt fra forskere til lærere og selvstændige, som alle har det til fælles, at de i teori og praksis arbejder med kommunikation med børn. Publikationen er redigeret af Vitus Vestergaard, ph.d. og ansat ved Institut for Litteratur, Kultur og Medier ved Syddansk Universitet.

Publikationen om kommunikation med børn kan hentes her i elektronisk form.

Du kan også bestille publikationen i trykt form her.

Den er gratis, men du skal dog betale for forsendelsen.