Forside Shop Design & Fablab Publikationer & Værktøjer Om Kids n' Tweens Log ind

Børn som designpartnere og symposium

Er du involveret i produktudvikling til børn, og hvor godt kender du din målgruppe?

Vi vil gerne invitere dig til en koncentreret dag med ny viden om børn og unges mediekultur, herunder konkret inspiration til, hvordan du inddrager dem i udviklingsprocessen – med og uden bits og strøm.

Formiddagen fyldes ud med en række vidensoplæg fra nogle af landets mest aktuelle forskere indenfor både den formelle og uformelle børnekultur,
mens eftermiddagens workshops sætter fokus på anvendt viden i praksis. Især workshoppen ”Kom i gang med at inddrage børn i udviklingsprocessen – og få bedre produkter!” er interessant for virksomheder, der har børn og unge som (en del af deres) målgruppe.

Workshoppen bliver startskuddet på et helt nyt tilbud i Leg og læring – ”Børn som designpartnere”, der rådgiver virksomheder om hvordan de kan inddrage børn i udviklingsprocessen.
Børn som designpartnere er udviklet på baggrund af en række erfaringer i lol – kids n’ tweens lifestyle, hvor virksomheder har samarbejdet med børn og designere om nye produkter og koncepter.

Vi er interesseret i at samle de virksomheder, der interesserer sig for børn som designpartnere og de udviklingsmuligheder, der ligger i et sådant samarbejde.
Rådgivningstilbuddet - Børn som designpartnere - går i luften til foråret.

Vi håber at se dig den 9. februar og opfordrer dig til at sende invitationen videre ud i dit netværk af virksomheder i markedet og kulturen om børn og unge.

Vær opmærksom på, at tilmeldingsfristen er forlænget til den 3. februar. Du kan læse mere om symposiet og tilmelde dig hér.