Forside Shop Design & Fablab Publikationer & Værktøjer Om Kids n' Tweens Log ind

Murenes Minder i medierne

Allerede inden, at Murenes Minder er blevet lanceret, har medierne vist stor interesse for projektet.

Senest har Budstikken Vejle skrevet om projektet. Du kan læse artiklen hér.

Murenes Minder er et udviklingsprojekt, som Koldinghus deltager i sammen med No Parking, Aalborg Universitet, Baaring Stories, Trekantområdet Danmark. Murenes Minder er udviklet som en del af projektet Kids n´ Tweens, som Spinderihallerne står i spidsen for.
Målet er at styrke kulturarven i Trekantområdet via formidling af konge- og dronningehistorier på Koldinghus.

Ingen gift i glasset

Projektet har også til formål, at udvikle den oplevelse som børn mellem 8 og 12 år får, når de besøger Koldinghus. Her er det målet, at de gennem et spil på en iPad skal finde rundt til centrale steder på museet, hvor de skal løse opgaver, som en animeret, talende mur stiller dem. På den måde får de indblik i Koldinghus’ historie på en ny måde. De skal via forskellige interaktive spil forhindre mordet på Kirsten Munk herunder sørge for, at der ikke kommer gift i Kirsten Munks vinglas. Projektet gør brug af Augmented Reality teknologi, som er et virtuelt lag af formidling henover vores egen virkelighed.

Mock-up udgaven af Murenes Minder bliver lanceret på Koldinghus torsdag den 9. februar.