Forside Shop Design & Fablab Publikationer & Værktøjer Om Kids n' Tweens Log ind

77 skoleelever indtager Spinderihallerne

Der står design, kreativitet og fremtidens klasseværelse på skoleskemaet, når 77 elever fra mellemtrinnet på Sjølund-Hejls skole ved Kolding torsdag den 5. januar rykker en dag ud af skemaet og indtager Spinderihallerne under overskriften Bevægende Læring .

Her skal de ved hjælp af bl.a. flamingo, modellervoks, papir, saks og lim skabe grundidéerne til nye koncepter for indretningen og møbleringen af klasseværelset. Eneste krav er, at idéer skal fremme bevægelse og læring. Idéerne skal indgå i det fremadrettede arbejde med at udvikle skolemøbler, der fremmer bevægelse og læring.

Projektet er en del af ”Let Dig”, som er et innovativt tværfagligt projekt i Kolding Kommune baseret på den nyeste viden og ’next practice’ inden for fysisk aktivitet. Projektet hører under laboratoriet for Krop & Bevægelse.