Forside Shop Design & Fablab Publikationer & Værktøjer Om Kids n' Tweens Log ind

Rekrut på iphone eller ipad

Rekrut på iphone eller ipad
Grib din ipad eller iphone og træd ind i landsoldatlivet anno 1849 i Fredericia Fæstning. Med moderne gadgets i hånden kan du opleve livet og opgaverne som landsoldat under Treårskrigen og modtage ordrer fra general Lunding – en af de rigtige generaler fra Slaget om Fredericia den 6. juli 1849.

Premiere med kanonild og medaljer
Mobil-rollelegen ”Fredericia Battle 1849” havde premiere torsdag den 30. juni, hvor kanoner, uniformer, børn som landsoldater og voldanlæg smeltede sammen med moderne kommunikationsteknologi for at formidle Fredericias spændende historie og udfordre børn og voksne både på fysik og evne til at arbejde sammen som soldater.

Ca. 20 børn og fire familier var mødt frem for at lege soldater. Undervejs blev de udfordret forskellige steder på volden – endda under kanonild. Efter endt tjeneste fik alle børn udleveret medaljer, ligesom der blev serveret saft til børnene og landsoldat-øl til de voksne soldater.

Prøv det!
Rollelegen er for både børn og familier, kræver bare en iphone eller ipad og at man kan læse, eller at man har én med, som kan. Den udgave af Battle 1849, der havde premiere den 30. juni, er et smugkig ind i værkstedet for et planlagt stort og udbygget historiespil, som både giver historisk viden, motion og spændende opgaver at samarbejde med familie eller kammerater om.

Rollespillet foregår ved, at man downloader en gratis app direkte over telefonen modtager ordrer fra oberst Lunding – modelleret efter en af de rigtige oberster i slaget – og så er man ellers med til at gøre fæstningen klar, og gå i kamp i et af de mest berømte slag i Danmarkshistorien.

Mobil-rollelegen er blevet til i et samarbejde mellem Fredericia Kommune, Trekantområdet Danmark og Syddansk Turisme - Leg og Læring, Kids n’ Tweens Lifestyle. Projektet er finansieret med støtte fra bl.a. EU’s europæiske fond for regional udvikling.

Se video, fotos m.m http://kidsntweens.dk/idd104.asp