Forside Shop Design & Fablab Publikationer & Værktøjer Om Kids n' Tweens Log ind

International konference om leg

Laboratorielederen for Krop og Bevægelse, Michael Bjørn, deltager i juli måned i en international konference i Cardiff om leg. Konferencen arrangeres af legeorganisationen International Play Association (IPA). Her deltager Michael sammen med en dansk delegation i en speciel dansk eftermiddag, hvor der er fokus på at se legen som en væsentlig del af børns udviklings- og dannelsesproces, som også er et centralt område i den danske institutions- og uddannelsestradition.

Teknologiens indflydelse på børns leg

Det drøftes meget i tiden, hvilken indflydelse computere og informationsteknologi har på børns leg, og Michaels oplæg bærer titlen: Play, games and the use of computer technology as tools to enhance the learning outcome among children in Danish schools and institutions. I sit oplæg vil Michael blandt andet berøre de erfaringer og den viden, som er udviklet gennem forskellige udviklingsaktiviteter i Leg og Læring, Kids n’tweens Lifestyle.

Odense - Legens By
Den danske eftermiddag tager udgangspunkt i Odense og bevæger sig herefter ud i resten af landet. Arrangementet lægger sig herigennem i sporet af Odenses ønske om at være kendt som legens by med reference til visionen at lege er at leve.

I konferencen deltager fra den danske delegation blandt andet rådmand i Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Stina Willumsen.

Se mere om arrangementet på http://www.ipa2011.org