Forside Shop Design & Fablab Publikationer & Værktøjer Om Kids n' Tweens Log ind

Partnerseminar den 15. juni 2011

”Rum til Børn” er emnet på Leg og Lærings kommende partnerseminar den 15. juni fra kl. 9.00 – 15.30.
 
Der findes mange rum; naturens rum, byens rum, institutionens rum, museumsrummet…og der findes børn og unge i alle aldre med vidt forskellige behov. Men findes der også nogle generelle principper for det gode lege- og læringsrum på tværs af alder og behov? Hvad mener børn og unge selv, og hvordan kan du aktivt inddrage dem i udforskningen og udviklingen af nye rum-koncepter og indretninger?
 
4 typer rum
Seminaret sætter særligt fokus på 4 typer rum: Natur-rummet, by-rummet, institutionsrummet og museums- eller formidlingsrummet, som en række partnere har arbejdet med i afsluttede og igangværende udviklingsforløb. Hør partnerne fortælle om nogle af de problemstillinger, der knytter sig til rummene, og hvilke løsninger de har arbejdet med.
 
Book dagen den 15. juni allerede nu!
Program og yderligere information følger i de kommende uger.