Forside Shop Design & Fablab Publikationer & Værktøjer Om Kids n' Tweens Log ind

TRIM

Hvordan udvikler vi i folkeskolen en ny praksis, som i større grad end nu, tager udgangspunkt i det enkelte barns læringsforudsætninger og derigennem fremmer inklusionen af børn med specielle behov? Det skal et nyt Kids n’ Tweens projekt ”TRIM” i Laboratorium for Krop og Bevægelse komme med svar på. Virksomheden Innovaid, Børnenes Kontor, fysioterapeuterne i specialrådgivningen i Esbjerg Kommune, UCL og Institut for Idræt og Biomekanik ved SDU har netop holdt opstarts workshop.
 
Samarbejdet skal munde ud i en ’mock-up’ af et træningsredskab, som ved at kombinere leg og læring skal gøre det sjovt for børn 3-6 år med spastiske lammelser at træne bestemte bevægelser. På den måde øges deres mobilitet og selvværd og dermed deres skoleparathed.

”Samarbejdet med Kids n’ Tweens giver os en adgang, vi ikke ellers ville have haft, til fysioterapeuter, pædagoger og forskere, som gør, at vi kan kigge bredere på udfordringen. Der vil være potentiale for at kunne afsætte produktet ikke alene på det danske marked men også på eksport markederne som bl.a. omfatter Kina, Brazilien og en række lande i Europa. Der findes ikke lignende træningsredskaber i verden” vurderer direktør i Innovaid Martin Hjort.

Lene Bruun Jørgensen, fysioterapeut ved Specialrådgivningen i Esbjerg Kommune, håber at ”udvikle et redskab, der gør det mere socialt og sjovt for børnene at træne de rigtige bevægelser, så vi bruger deres og vores tid effektivt”. Projektet vil arbejde med leg og læring (kognitive udfordringer) som midler til at øge motivationen i træningen.
 
Træningsredskabet vil kunne forberede 3-5 børn med cerebral parese til at deltage i folkeskolens undervisning i Esbjerg Kommune i år et. Dette antal kan stige til ca. 15-20 børn i år tre. Det svarer til en besparelse på mellem 150.000,- og 250.000 kr. i år et og mellem 750.000,- og 1.000.000 kr.,- i år tre.

Partnere i projektet:
Innovaid
Specialrådgivningen i Esbjerg Kommune
Børnenes Kontor