Forside Shop Design & Fablab Publikationer & Værktøjer Om Kids n' Tweens Log ind

CreatorsRoom – hvis rummet er på tværs, bliver pædagogikken på trods

Formålet med projektet CreatorsRoom er at give inspiration til rum i eksisterende daginstitutioner.
Rummene skal ses som en pædagogisk medspiller, der understøtter daginstitutionens pædagogiske visioner.

Målet har været at skabe bevægelige miljøer, hvor børn kan være medskabende i deres brug af inventar, møbler og legetøj. Samtidig er det et sted, hvor børn kan udstille de ting, de skaber. Rummene er åbne for leg og læring i forhold til at understøtte børns medskabende processer og begrebet inklusion. 

Resultatet er et bud på, hvordan man kan nyindrette rum i daginstitutioner, så de
understøtter en inkluderende pædagogik. Det sker ved at arbejde med lys, farver og møbler. Børnehuset Bjørnemosen, Odense, har fået et nyt fællesrum, hvor der er lagt vægt på at skabe balance i rummet og den traditionelle sofa er skiftet ud med en siddetrappe. I Børnehuset Carls, Odense, er der blevet indrettet et kreativt værksted, hvor der er lagt vægt på, at børnene er medskabende.

Blandt de spørgsmål som man har arbejdet med i projektet er; hvordan kan viden om pædagogisk tænkning, der hviler på inklusion-tankegangen, give input til udvikling af nye indendørsmiljøer, herunder møbler i institutioner. Og hvordan kan rum blive en pædagogisk medspiller?

Pædagogisk handler det om at støtte børns adgang til forskellige læringsarenaer ud fra en tankegang om at børn lærer af det, de har mulighed for at deltage i sammen med andre.
Der arbejdes også med at udvikle nye voksenroller, hvor den voksne i højere grad ”går ved siden af børn”.
Projektet forventes at have betydning for måden vi  indretter institutionsrum til børn  i alderen 3-6 år. Rummene skal være med til at understøtte:

- At færre børn befinder sig i udsatte positioner på grund af mangelfulde udviklingsmiljøer.
- At rum ikke er begrænsende for børns miljøer.
- At læringsmiljøet støtter børns motivation og inspiration.
- At miljøet understøtter den pædagogiske vision.

Se video om projektet her.

Partnere i projektet:
Base It
Palmelund
Børnehuset Bjørnemosen
Carls Børnehus
Fagkonsulent Lene Iversholt, UCL 
 
Tidsramme:
August 2011 til juni 2012.

Du kan læse mere om projektet her:
Portræt af Palmelund Inventarsnedkeri
Stor interesse for at indrette fremtidens daginstitutioner
Reportage fra afsluttende seminar i Spinderihallerne